Berlingske skriver mandag den 29. marts, at Mattias Tesfaye har oprettet en ‘hjemrejsestyrelse’.

Det kan da blive svært at få armene ned, selvom det vist er fremgået på disse sider, at jeg ikke er fan af den siddende regering. Jeg har dog ofte været enig med Mattias Tesfaye, og således også denne gang.

Hans ærinde er, at der er for mange indvandrere, der aldrig er kommet i arbejde og derfor har modtaget kontanthjælp m.m. i alt for mange år.

Som hans siger ‘de er faldet bedre til på jobcentret end på arbejdsmarkedet’ – en enkel og klokkeklar beskrivelse.

Mattias Tesfaye ønsker, at der skal være en dialog med de pågældende om at rejse hjem. De er tydeligvis ikke interesserede i at bidrage til det danske samfund, så det vil være bedst, at de tager hjem igen.

Endelig er der en socialdemokratisk minister, der tager bladet fra munden om dette mangeårige problem.

Når man bor i et land, må man bidrage og sørge for at blive integreret – blandt andet på arbejdsmarkedet, så man ikke skal ligge det offentlig til byrde.

Et citat mere: ‘Grundlaget for at komme til Danmark er, at man skal forsørge sig selv, og hvis man bare får penge fra jobcentret år ud og år ind, så er det rimeligt – og det siger også jeg som socialdemokrat – at man spørger dem, om de befinder sig i det rigtige land’.

Heller ikke Mattias Tesfay er uenig i det hæderkronede princip om at vi skal hjælpe de svageste i vores velfærdssamfund. Det har været et af grundprincipperne siden K.K. Steinckes socialreformen fra begyndelsen af 1930’erne, og det skal de blive ved med at være.

Men det betyder ikke, at der ikke skal stilles krav til dem, der skal hjælpes, og det er præcis Mattias Tesfayes grund til at tage dette op. Der skal leveres en 37-timers arbejdsuge og kan man ikke ‘komme op af sofaen om morgenen, skal man overveje at finde et andet land’, slutter Mattias Tesfay interviewet.

Hatten af for Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye.

Jeg vil følge hans hjemrejsestyrelse med stor interesse!