Jeg er begejstret for ny teknologi, og vil gerne prøve de sidste nye ting: Mobiltelefoner, browsere, plug-ins, fladskærme, mp3-afspillere osv. Der kommer hele tiden nye elektroniske dimsedutter, og jeg forsøger at følge med, så godt jeg nu kan. Desværre kan jeg jo ikke hele tiden skifte mobiltelefon og mp3-afspiller, så jeg må nøjes med at læse og kigge på de mange nye spændende ting.
Lang batteri-levetid – det rykker!
Jeg har købt ny bærbar computer her sidst i sommerferien – an Acer Aspire 5810G. Det er godt nok ikke verdens hurtigste bærbare pc, for den har kun en processor på 1,4 MHz. Jeg fravalgte super-hastighed til gengæld for laaaang batterilevetid: Næsten otte timer kan min Acer holde sig oppe på mærkerne! Jeg vil gerne have valgfrihed med hensyn til, hvor jeg kan sidde og f.eks. blogge, eller i det hele taget gå på nettet. Jeg sidder ofte om aftenen i en god stol med benene oppe, mens der flyver et eller andet hen over fjernsynsskærmen. Og det kan jeg gøre uden irriterende ledninger, for min Acer Aspire kan altså holde sig kørende på batteriet i lang tid. Det er virkelig noget der rykker – for mig!
Tablet PC
Fra februar måned havde jeg ikke nogen privat computer – min ældste søn skulle studer i udlandet i fem måneder, og han havde ikke en funktionel bærbar. Han fik så min med og så var det så heldigt, at jeg fik mulighed for at låne en Dell Tablet PC på mit arbejde. WAUW en fed oplevelse! Jeg havde længe ønsket at prøve en tablet pc, og så lykkedes det! Det var en herlig fornemmelse, at kunne dreje skærmen rundt og lægge den ovenpå den bærbare pc. Der var også en skrivepen, så jeg kunne skrive noter og tegne. Desværre er der endnu ikke udviklet et tegngenkendelses-program på dansk, så jeg måtte skrive på engelsk. Det gik helt fint at genkende min knudrede skrift og mine løsrevne noter kunne straks ses med den font jeg havde valgt. Det bliver noget helt andet, den dag der kommer genkendelsesprogrammer til det danske sprog, så rykker det! Desværre var tablet-pc’en også temmelig tung og batteriet kunne knap holde sig i luften i en time – det var surt at sidde der viklet ind i ledninger. Nå, bortset fra det, så hyggede jeg mig hele foråret med min tablet pc, men en lånt pc fra min arbejdsgiver er jo belagt med alskens forhindringer. Som almindelig bruger, må man ikke installere noget som helst andet end de godkende programmer, så mit liv var noget kedeligt! Ingen nye programmer, ingen spil, ingen tilføjelsesprogrammer eller beta-versioner!
Endelig egen pc – igen!
Manden fik så ny bærbar før sommerferien – han havde en af mine gamle bærbare, så det var afgjort hans tur til at få en helt ny bærbar pc. Sidst i vores sommerferie var jeg så tæt på afgrundens rand af længsel efter at få min egen pc igen – og det fik jeg så! Endelig kan jeg igen installere og afinstallere de programmer, der passer mig. Og meget vigtigt: Jeg kan igen spille Tomb Raider 3-4-5 spillene, som jeg har hygget mig med i mange år.
Nyt operativ system
Den nye Acer Aspire er født med Windows Vista, men jeg har netop installeret Windows 7, og det fungerer ok. Samtidig har jeg opdaget Google Chrome browseren, som foreløbig virker helt ok. Google Chrome er tilsyneladende noget hurtigere til at loade siderne, og jeg kan godt lide brugergrænsefladen: Det ser ud til at de har skrællet en del overflødige funktionaliteter væg og gemt i menuen – det passer mig godt! Jeg kan desværre ikke få min digital signatur til at virke i Chrome-browseren, men det kommer sikkert.
Så nu flytter mit pc-liv sig igen, og jeg kan selv bestemme, hvordan det hele skal se ud, hvilke programmer jeg vil installere, og hvordan opsætningen skal være – uden irriterende pop-ups, der kræver administratorrettigheder! Endelig er jeg administrator igen!



Place your comment
You must be logged in to post a comment.