
Eyvind Vesselbo
Der sidder jeg så stille og fredeligt tirsdag morgen med Berlingske Tidende og min morgenmad. Bladrer lidt og læser lidt overskrifter og et par artikler. Når til diverse tillæg og stopper op ved kronikken: Stop angsten for Dansk Folkeparti!
Endelig !
Endelig er der en borgerlig politiker fra et regeringsparti, der tør tage bladet fra munden og skrive det, som mange af os “småborgelige” har tænkt og sagt i mange år: Hold dog op med at lade Dansk Folkeparti sætte dagsordenen.
Selvom jeg ikke er venstre-quinde – og nok heller ikke bliver det – så kipper jeg med flaget for Eyvind Vesselbo og hans kronik. Eyvind Vesselbo har fuldstændig ret! I de sidste mange år har Dansk Folkeparti og deres højtråbende folketingsmedlemmer i den grad fået lov til at sætte dagsordenen – ikke bare på Christiansborg, men i stort set alle medier. På Christiansborg har Dansk Folkepart ført sig frem i lyset af at tale den lille danskers sag, partiet har fået en alt for stor platform i bytte for parlamentarisk støtte til skiftende borgerlige regeringer. Dansk Folkeparti har – efter min mening – haft alt for stor indflydelse på både finanslov og en mangfoldighed af enkelt-sagslovgivning. Men man må samtidig anerkende – omend ikke acceptere – den politiske og mediemæssige tæft, som politikerne fra Dansk Folkeparti besidder. Er der den mindste mulighed for at komme i medierne med letforståelige og enkle budskaber, så griber Dansk Folkeparti chancen med kyshånd. Og ikke nok med det: Både politikere og medier kaster sig ind i en debat, der ofte får en placering som hverken emne eller argumenter har indhold til.
Stop angsten for medierne !
Jeg har tidligere skrevet om Burka-sagen her i min blog, og med vilje helt undgået at nævne Dansk Folkeparti. Når jeg læser Eyvind Vesselbos kronik, så tænker jeg, at “Stop angsten……” også handler om politikernes angst for ikke at følge med mediernes dagsorden. Hvornår har vi sidst set en politiker – indfanget på gangene på Christiansborg – som har sagt: “Næh, det har jeg faktisk ingen mening om, jeg synes ikke det er et emne, der er så væsentligt, så det skal i tv-avisen, for det er bare en politisk manøvre”. Alt for ofte lykkes det Dansk Folkeparti at overtage dagsordenen med reaktioner på en eller anden “ligegyldig” sag, som medierne straks kaster sig over. Jeg kan desværre ikke lade være med at få den tanke, om det mon er fordi de fleste journalister selv bedst forstår de enkle og hurtige udspil – måske er det også hurtigere og nemmere, at formidle meget enkle spørgsmål og budskaber?
“Hverdagsdanskeren” kan godt !
I 1970′erne, hvor Fremskridtspartiet og Centrum-Demokraterne opstod, blev det almindeligt med meget enkle politiske budskaber: Væk med statsstøtten til kunsterne, væk med den landsskadelige indkomstskat, flere fordele til private bilister o.l, som også den helt almindelige hr. og fru “hverdagsdansker” kunne forstå og forholde sig til. Medierne opdagede at de enkle budskaber kunne følges opp af opinionsundersøgelser i øjenhøjde, hvor folk blev stoppet på gaden og straks havde en mening om disse budskaber og politiske tiltag. Det medførte at de “gamle” politiske partier blev nødt til at kunne forholde sig lynhurtigt til en meget enkel og firkantet politisk dagsorden – og så skred både det politiske argument og det politiske indhold. Men det behøver altså ikke være sådan ! Der er medier og journalister, der kan forholde sig til politiske budskaber uden at det behøver at gå ud over indhold og abstraktionsniveau. Og tag ikke fejl ! Almindelige mennesker er fuldt i stand til at skelne mellem sensationsoverskrifter – både i medier og hos politikerne !
Så tag borgerne alvorligt og tal med dem i øjenhøjde – og stop angsten for Dansk Folkeparti !



YES! Tak for ordene, Bente. Jeg er med på det hold, der vil have politikere, der behandler den demokratiske debat, os borgere og de store fælles udfordringer seriøst. Og så er det godt at huske på, at også de mennesker, der har indflydelse på medieområdet, har en uhyre vigtig opgave, der ligger i at ‘belønne det seriøse’. – Og vi må huske, at også vi andre, selv er med til at ‘lægge bund under platformen’. Vi må op bruge vore muligheder for at påvirke debatten positivt. Vi er medieforbrugere, borgere med ytringsfrihed og vælgere. Som vælgere skal også vi huske at ‘belønne det seriøse’. Men der er også mange andre veje at gå. Denne blog er fx en del af nye strømme, der finder vej inden for mellemmenneskelig meningsdannelse og -udveksling. Mennesker finder nye veje, og de dukker op, fordi vi fortsat har BRUG FOR videreudvikling af demokratiske handlemuligheder – ikke mindst i en verden under konstant og højt forandringspres.
Jeg kan ikke være mere enig. DF bliver i den grad overeksponeret i medierne, så man skulle tro, det var lykkes dem, at intimidere DR’s journalister til i den grad hele tiden at lade partiets folk komme til orde. Jeg mener: Syv forskellige DF med i forskellige af DR’s indslag på én morgen. Det må da være til at undgå….