Så kom han hjem fra ferie, gjorde han – statsministeren. Det kan nok være at der har været ballade i medierne, for en statsminister kan da ikke sådan bare tage på ferie – og så uden for skolernes autorisesrede vinterferie – eller kan han? Jeg har sådan set ikke brug den store indsigt i statsministerens private forhold, ejheller har jeg behov for at kende detaljerne om hans ferieplaner. Men der er ingen tvivl om, at i hvert fald medierne er ude efter statsminsteren – krisen kradser stadig, og der sås næsten dagligt tvivl om hans lederskab og evner for samme.
Det kan jeg faktisk godt forstå – at jeg så synes ferien med familien er uendelig ligegyldig, er en anden ting. Men jeg har længe tænkt, at det snart var på tide, at Lars Løkke Rasmussen trådte i karakter – både som landets statsminister og som leder af en samarbejds-regering. At træde i karakter som landets statsminister betyder for mig, at han skal vise handelkraft, politisk mod og evne til at sætte en dagsorden – både på Christiansborg og ude i regioner og kommuner. Det er ikke ligegyldigt hvilken dagsorden, der sættes: Der skal være viden om de forhold befolkningen interesserer sig for, og statsministeren skal samtidig evne at sætte en dagsorden, der handler om de nationale problemer – i det daglige og på sigt. Kort sagt: Jeg savner perspektiv og visioner hos Lars Løkke Rasmussen!
Dertil kommer, at han åbenbart hellere ville spille kortet “jeg er far, og er også i det nære miljø hos børnene”, i stedet for et vigtigt møde med de udenlandske ambassadører. Jeg ville have troet, at forgængerens lemfældige omgang med ambassadørmøder, havde sat sig markante spor – om ikke hos Lars Løkke Rasmussen selv, så dog hos hans nærmeste rådgivere. I Danmark har vi jo et embedsværk, der IKKE skiftes ud med de skiftende regeringer, men netop sikrer kontinuitet og erfaring i de forskellige ministerier.
Fint nok, at en dansk statsminister kan ønske at benytte sig af de muligheder andre fædre har for barns første sygedag, omsorgsdage osv. MEN! Der er altså forskel på at være lønmodtager i det offentlige, eller en virksomhed, og så på at være landets statsminister. Jeg forventer, at Danmarks statsminister er på 24-7, og varetager de opgaver han er sat til at løse. Han har iagttaget adskillige statsministre i de mange år, han har siddet i folketinget, så arbejdsbyrden kan ikke være kommet som en overraskelse for ham.
Hvis vi nu tænker, at han skulle være far igen. Ville han så have fædreorlov i tre måneder??? Jeg er lidt ked af at måtte være så kategorisk, for jeg er faktisk gammel rødstrømpe. Men der ER altså forskel på at være statsminister og så f.eks. almindeligt medlem af Folketinget.
Jeg håber, at Lars Løkke Rasmussen snart træder i karakter som den handlekraftige og visionære statsminister, han sikkert stræber efter at være. Der er andre meget vigtige politiske emner end folkeskolen på den danske samfundsdagsorden!
Det kræver “gode ben” at være med føregruppen
til toppen af bjerget. Statsministeren har
måske ikke den uddannelsesmæssige bagrrund,
som kræves idag, og derfor tyder meget på at
han køre hjem med “bussen” (de sidste, der når målet).