Rettidig omhu!

Så kan det ellers nok være, at Dansk Folkeparti er i gang med at sparke regeringen – og nærmere bestemt: Statsministeren og Udenrigsministeren på plads – igen! Dansk Folkeparti ser gerne, at de to ministre prioriterer deres respektive ministerier og det arbejde, der følger med at være minister.

Det kan blive svært – meget svært – at være uenig med Dansk Folkeparti i denne sag. Hvor gerne jeg end ville, og hvor meget det mig end byder imod – igen – at være enig med Dansk Folkeparti!

Jeg har tidligere skrevet om statsministerens behov for at demonstrere fader-følelse og parathed til at holde fri ved børns sygdom. Nu gælder det tilsyneladende også Udenrigsminsteren, at hun prioriterer familiens ferie i det sydlige, i stedet for at deltage i møde med andre udenrigsministre.

Jeg må – desværre – give Dansk Folkeparti ret! Det er IKKE rettidig omhu sådan at fravælge det arbejde, der venter en stats- eller en udenrigsminister. Her kan det ikke nytte noget med egne interesser: Statsministeren og Udenrigsministeren er valgte til at repræsentere Danmark – og deres respektive politiske partier – bedst muligt. Så må de to altså skubbe familien lidt i baggrunden i den periode, de varetager deres ministerjobs! At være minister, er ikke et 8-16 job. Det er et 24-7 job, hvor ministeren er tilgængelig alle ugens dage, og alle ugens timer – sådan er det!

Ærgerligt, at det skal være Dansk Folkeparti, der råber vagt i gevær og skælder ud! Det havde klædt både Statsministeren og Udenrigsministeren, hvis de selv havde styr på deres roller – og ikke skulle mindes om det af regeringens støtteparti.

Men – desværre – hatten af for Dansk Folkeparti! – Denne gang!

0 Responses to “Rettidig omhu!”


  • No Comments

Leave a Reply