Kommentarer til stort og småt - Indfald og udfald

Politiske ambassadører

Statsministeren (og regeringen) udnævner senere i dag en politiker som særlig ambassadør. Den nye ambassadør skal sørge for at Danmark får en plads i FN’s Sikkerhedsråd næste år.

Med et par få sætninger ændres en bekendtgørelse, så det bliver muligt at udnævne en diplomat, som ikke kommer fra den danske udenrigsministerium.

At få en plads i Sikkerhedsrådet kræver en særlig indsats, men at vælge en lægmand er noget af et sats – i hvert fald set fra min udkigspost.

At være diplomat er i mine øjne et håndværk: Man begynder med mindre betydningsfulde poster ‘ude’, kommer hjem, og efter et antal gange frem og tilbage skilles fårene fra bukkene, og et fåtal får de eftertragtede ambassadørposter. Først i mindre lande og siden, hvis kompetencerne er i orden, i større lande.

Det er en profession at være professionel diplomat, og jo mere erfaring og jo bedre resultater – jo dygtigere en ambassadør, som repræsenterer og promoverer Danmark i udlandet.

Nu vælger man tilsyneladende en diplomatisk lægmand, som formentlig skal i en slags mesterlære med en voldsomt hurtigt stigende læringskurve, for overhovedet at kunne bare kradse lidt i den diplomatiske overflade. Hvis det bliver Kristian Jensen, så lægges der i medierne vægt på, at han er tidligere udenrigsminister. Ja, det er han – med udenrigsministererfaring på godt over et år…..

Jeg sætter som sådan ikke spørgsmåltegn ved Kristians Jensens evner, men lige til denne post virker det besynderligt, at man ikke vælger en professionel diplomat, der kan sit håndværk.

Nå, vi må se, hvad der sker….

1 Kommentar

  1. Niels-Jørgen Jæger

    Man underminerer det diplomatiske korps ved slige udnævnelser og i øvrigt uforståeligt med Kristian Jensen, som jeg ikke tror er et stort navn ude i verdenen til gavn for hans arbejde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.