Bentes blog

Peter Brixtofte

Så fik Peter Brixtofte landsrettens dom i dag tirsdag den 6. oktober. Landsrettens dom skal jeg ikke forholde mig til som sådan, for jeg har ikke nærlæst sagens begivenheder. Jeg har bare fulgt med i tv, radio og aviser – og uden faglig juridisk ekspertise, er der formentlig forskellige detaljer, der fuldstændig er gået hen over  mit hoved. Fred med det, jeg lever lykkeligt videre uden at kende alle de juridiske og paragrafmæssige spidsfindigheder. Der, hvor jeg som almindelig borger kan følge nogenlunde med og have en mening er her: Det er vist et faktum, at Peter Brixtofte bl.a har spist og drukket for rigtig mange penge på Farum Kommunes regning – ikke bare “almindelig” ødselhed med borgernes penge, men f.eks. vin i ti-tusind-kroners klassen. Det fortæller en del om Peter Brixtoftes forhold til andres penge og hans egen integritet – eller mangel på samme – og dømmekraft. Så langt, så godt (skidt)!

Min snor falder helt af, når jeg i tankerne gennemgår et tænkt forløb: Borgmesteren møder en anelse træt og med hovedpine en morgen på sit borgmesterkontor. Fra lommen henter han en bunke regninger – måske de først dukker op med posten nogle dage efter – og beder en af sine medarbejdere om at få regningerne kørt igennem systemet og betalt. Det er der i og for sig ikke noget galt i. Sådan er dagligdagen i mange kommuner og i private virksomheder. Jeg formoder, at der med konteringen af regningerne skal følge en beskrivelse af udgiftens formål: Møde med sponsorer for at afklare forskellige spørgsmål vedrørende sponsorat e.l. Det er der heller ikke noget galt med.

Men så kommer problemet: På (åbenbart) flere regninger optræder gang på gang eksorbitante posteringer for enkelte flasker vin og enkelte måltider. Kan være, at borgmesteren ingen problemer har med at kommunen skal finansiere et tilsyneladende umådeholdent forbrug med borgernes penge – det hviler på hans hoved. Men hvad er der sket i hovederne på de kommunale embedsmænd og -kvinder, der har påtegnet, konteret og ekspederet borgmesterens regninger? Der må da have været snak om vin til 10.000 kr. flasken? Der må da have været indtil flere, der fik den kommunale kaffe galt i halsen, da øjnene faldt på beløbenes størrelse?

Det er vist almindeligt anerkendt, at det ikke just er karrierefremmende, at kritisere sin chef “offentligt” – det vil sige til større eller mindre møder på ens arbejdsplads. Men der er da de fleste steder mulighed for en stille snak mellem chef og medarbejder – således også i det kommunale regi. Nok var Peter Brixtofte en bykonge, måske næsten kejser af Farum og omegn, men det virker beskæmmende, at der tilsyneladende ikke har været gjort indsigelser internt i kommunen overfor en aldeles løssluppen omgang med kommunens og borgernes penge. Men måske har der været intern debat i chefkontorerne i Farum kommune, men ingen har ønsket at sætte karrieren på spil overfor en magtfuld borgmester. Hvad var det der skete med den ellers så højt besungne ytringsfrihed for offentlig ansatte af?

Mit anliggende er her, at undre mig over, at der må have været temmelig mange mennesker, der vidste hvad der foregik. Ikke én har åbenbart haft mod og mands- eller kvindehjerte til at gøre noget. Det vækker til eftertanke – sådan en dag som i dag, hvor Peter Brixtofte-sagen popper op igen, og hans dom bliver stadfæstet af landsretten.