Det var ikke en ihærdig politiefterforskning via de internationale kontakter fra det danske politi. det var en journalistelev fra BT, der ringede til bokseklubber i Belgien, og fik bombemanden identificeret. Ej heller har der været nogen debat i offentligheden eller blandt vore folkevalgte, om det betimelige i, at vi skal være nemmere at identificere. Almindeligt journalistisk rugbrødsarbejde af en kvik og arbejdsom journalistelev – det var “bare” det, der skulle til.
Tilbage står så viden om, hvorfor denne mand har sprængt en bombe. De udsendte journalister har rapporteret live fra Belgien her til aften i nyhedsudsendelserne, og på trods af determineret ihærdighed fra deres side, er det endnu ikke lykkedes at få sat en ekstrem label på bombemanden fra København. Tilsyneladende er han ikke ekstremist eller fundamentalist, men vi have tålmodighed – det var trods alt kun 15 minutter af kl. 19-nyhederne på TV2, der blev brugt på denne ene sag her til aften. I morgen er der sikkert mange interessante detaljer, og inden vi ser os om, rapporterer selve Ulla T. fra Tjetjenien om hans forbavsede familie og venner, der slet ikke kender mandens mere eksplosive sider.
Nå, bombemand og en meget stor flyvemaskine, der var på pit-stop i København – hvad kan man så forlange mere af en dansk nyhedsudsendelse???



Hej Bente
Til lykke med det nye look, det
ser godt ud. Så er det spændende
om der igen skal gå måneder mellem
dine udemærkede bidrag !!