Bentes blog

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har dømt det i strid med menneskeretten, at der hænger krucifikser i italienske klasseværelser. Hænger der et krucifiks i et klasseværelse, kan det tolkes som et forsøg på at fremhæve en bestemt  religion frem for andre religioner. Dommen skriver at den italienske stat skal være konfessionsmæssig neutral og ikke reklamere for en bestemt religion -selvom den religion er den dominerende religion i f.eks. Italien.

I mine øjne er det et helt klart eksempel på at den højt besungne vesteuropæiske tolerance over for andre nu er udviklet til ekstrem intolerance.

Intolerance over for den religion som i to årtusinder har været den dominerende på det vesteuropæiske fastland. Jeg har stor forståelse for, at der skal være plads til forskellige religioner – både i samfundet og i klasseværelset. Men jeg har svært ved at forstå, at den kristendom, som er en så fundamental del af de vesteuropæiske samfund – enten det er en katolsk eller en protestantisk kristendom – nu ikke må være tilstede mere.

Derudover mener jeg, at der er for lidt plads til religion i al almindelighed i både folkeskole og gymnasium – og faktisk også i vores samfund. I disse tider – efter Muhammes-krisen - er religion nærmest blevet synonymt med en eller anden form for ekstremisme. Religionens konsekvenser er terror, død og lemlæstelse. Sådan har det da også været her i Vesteuropa. Kristendommen har desværre trukket et langt og blodigt sport efter sig – også efter Luther. Men det vi skal forholde os til idag, er ikke religion som en ekstremisme blandt andre ekstremer, Vi skal bl.a forholde os til det spor af medmenneskelighed kristendommen har været med til at trække. I Danmark fremhæver vi vores sociale lovgivning, som noget helt særligt for de skandinaviske lande. Det er uden tvivl et særkende for vores region, men det bunder i vores kristne fundament, hvor bl.a. næstekærlighed står højt på listen. Det skal man ikke glemme i kampens hede, når der sker frygtelige ting i religionens navn.

Som det måske er fremgået, så ser jeg ikke et krucifiks i en skoleklasse som et forsøg på at overbevise eller dominere. For min skyld kan man hænge andre religiøse symboler op i klasseværelserne: Er der jødiske, muslimske, buddistiske m.fl. børn i en klasse, vil det vise respekt for dem og deres religion, at hænge deres religiøse symboler op ved siden af et krucifiks.

Ydermere er sagen ganske bizar: At dommen har sit udgangspunkt i de italienske klasseværelser – Italien er som bekendt et land, hvor den katolske tro er dominererende. I Italien bor den romersk-katolske kirkes overhoved – Paven. Sådan som jeg forstår det, er ganske mange italieneres hverdag gennemsyret af den katolske tro, og ofte smutter menigheden lige forbi kirken for at sige en bøn eller to – når de alligevel kommer forbi. Den lokale præst velsigner den nye lejlighed eller huset, og religionen er meget mere en del af dagligdagen, end vi ser her på vores nordiske breddegrader.

Jeg har svært ved at forstå, at den europæiske menneskerettighedsdomstol har afsagt denne dom. Bar der var nogen, der ville lægge sag an mod menneskerettighedsdomstolen for at være intolerant!