Så er de ude efter ham igen! Atter bliver den stakkels Klaus Riskær forfulgt – ikke bare af medierne, men nu også sine gamle kreditorer. For ikke så længe siden, kunne vi alle læse i aviserne, at Klaus Riskær – fra sin fængselscelle – havde investeret et større millionbeløb i og købt en ejendom beliggende på en af de mere attraktive adresser i København. Jeg var nok ikke den eneste, der undrede mig over, at han nu var på banen igen med en millioninvestering. Jeg have opfattelsen, at han var gået konkurs, og ingen penge havde. Deri tog jeg – og mange andre – fejl: Der er tilsyneladende altid lagt lidt håndører til side hos Klaus Riskær.
Men nu er de altså efter ham igen – kreditorerne. Tænk en gang, der gik han og troede, at hvis der bare gik tilstrækkelig mange år, så var han pludselig gældfri, og bankerne ville glemme alt om de penge, han skylder dem. Undskyld, hvor naiv er han? Tror han virkelig at gæld forsvinder ad åre? Det virker som endnu et stunt fra Klaus Riskær, hvor han forsøger at få medhold og medlidenhed fra den undrende offentlighed, der først lader sig besnære af den fallerede matadors tilsyneladende genkomst på den finansielle scene, og siden med dyb undren iagttager processen.
Men det skal han have den gode hr. Riskær: Han kan stadig komme i medierne, og han forstår at profilere sig som den gode familiefar, der gerne vil skabe trygge rammer for familien. Samtidig trækker han medfølelses-kortet: Hvor mange år skal man egentlig forfølges af grådige kreditorer, når nu man er i gang med at tage sin straf og har mistet alt – næsten?
Jeg håber at kreditorerne slår koldt vand i blodet, og gør deres arbejde professionelt, og inddriver den gæld de har til gode hos Klaus Riskær. Jeg ser ingen grund til at han skal have særbehandling – bare fordi, der er gået et antal år.



Helt enig Bente, jeg kan lide at du har fingeren på pulsen og tør at diskutere seriøse samfunds aktuelle emner. Godt for dig – og os.
Helt enig. Riskær opfører sig som en fornærmet skoledreng, men det er kun rimeligt, at kreditorerne forfølger ham. Og skulle det ende med, at han rejser ud af landet, så er der nok ikke mange i erhvervslivet eller folk i almindelighed, som vil savne ham..