Bentes borgerlige blog

Betalingsring

Bente Melbye — Mon, 20 Feb 2012 20:33:12 +0000

Man kan undre sig over den verserende debat for og imod en betalingsring. Sådan som det fremstilles, skal betalingsringen – hvis den overhovedet bliver til noget – skabe mindre trafik i det centrale København, mindske luftforureningen og få flere pendlere til at benytte offentlig transportmidler. Formentlig alle prisværdige motiver, men siden betalingsringen blev opfundet, har debatten mest handlet om hvem der mener hvad hvornår. det er da også interessant, men mere interessant – i hvert fald for brugerne – er hvordan en betalingsring skal fungere. Skal der flere passagerer med eks. S-togene, så kræver det vist flere vogne til flere passagerer. Man hører historier om familier, der skal betale for at bringe børn i institution eller skole, andre skal betale for at handle – for de bor på den forkerte side af ringen. Det virker ikke særlig politisk gennemtænkt. Selvfølgelig bliver der fokuseret på de indtægter betalingsringen skal skaffe, men hvor den skal ligge og på hvilke præmisser er vel også vigtig baggrundsinformation til de folkevalgte, der skal træffe beslutningen. Nå, indtil videre er der vist ikke noget egentligt lovforslag, bare en masse snak og råben fra den ene side til den anden side i Folketinget. Kunne være timeligt, hvis der snart blev lukket for denne sag – på den ene eller den anden måde – så der bliver plads til andre og mere væsentlige politiske initiativer.

Den usynlige opposition

Bente Melbye — Thu, 09 Feb 2012 20:20:49 +0000

Pludselig her forleden optrådte Lars Lykke Rasmussen i “Mogensen & Kristiansen”. Det var helt mærkeligt at se ham igen, for Lars Lykke Rasmussen og resten af oppositionen har været totalt usynlige siden valget. Godt nok fik vi lige lovlig meget af dem under valgkampen, men det er jo mange måneder siden. Lars Løkke Rasmussen virkede i god form, solbrændt og tilsyneladende nogle kilo lettere. Det er jo fint for ham, men det gjorde faktisk ikke nogen forskel at han var på banen igen – i hvert fald ikke for mig. Han sagde ikke noget jeg kan huske, og på den måde ligner han sine oppositionskolleger. Hvornår har vi sidst set Pia Kjærsgaard på banen mod de mange indvandrere eller andet? Jo forresten: Hun var meget forarget over forslaget om at skifte Kirkeministeriets navn. da var hun i medierne igen, men kun for en kort bemærkning. Jeg husker det kun fordi jeg er aktivt medlem af Folkekirken, og derfor følger lidt med på området. Jo, jeg har da vist også set en Søren Pind, men heller ikke noget uforglemmeligt der. Selvfølgelig er det vanskeligt at markere en opposition, når regeringen ikke har gang i de store politiske tiltag, som vi ellers blev lovet under valgkampen. Desuden er der formentlig ganske travlt med EU-formandskabet – fred med det. Men jeg synes altså, at det politiske billede ser meget kedeligt ud – og det har det gjort et stykke tid. Nå, men så kan jeg tage en tur til Louisiana, Statens Museum for Kunst eller Arken – der har de både billeder og skulpturer – og det er såmænd ikke så kedeligt!

Regeringens første 100 dage – og lidt til

Bente Melbye — Sun, 22 Jan 2012 12:10:19 +0000

Hmmm, så kom og gik de første 100 dage for regeringen – og lidt til. Har det gjort en forskel? Ja, for medierne, der af stofnød, har kastet sig over diverse personsager og mange andre egentligt uvedkommende sager. Medierne har skrevet om Villy Søvndahls engelsk, Ove Sohns fortid osv. for der har ikke været politiske tiltag, der har været værd at skrive om. Jeg bemærker, at Margrethe Vestager tilsyneladende får en eller anden form for arbejdsro, for hun har kun været i medierne, når det handlede om politik. I modsætning til mange andre af regeringens ministre, som åbenbart ikke kan meddele politiske initiativer. Senest har dog Skatteministeren skrevet en – for en SF’er – opsigtsvækkende kronik i Berlingske, om hans påtænkte politik. Men der gik altså over de 100 dage. Det politiske billede er kedeligt, og med EU-formandsskabet de næste seks måneder, er der desværre ikke udsigt til at det bliver ændret. Surt show.

Den usynlige regering

Bente Melbye — Wed, 28 Dec 2011 13:44:37 +0000

Jeg har været meget stille her på bloggen, for selvom det nu er snart tre måneder siden at vi fik en ny regering, så er der jo ikke sket særlig meget. Hvad arbejder den nye regering så med? I følge pressen og medierne, så har regeringen travlt med at svare på spørgsmål om personsager, småfnidder fra enkelte ministre og brudte valgløfte en masse - hvor er det store billede henne? Der var ingen ende på de valgløfter vi vælgere fik under valgkampen, og efter valget har regeringen haft meget travlt med at fortælle, at tingene ser helt anderledes ud, så derfor kan vi kigge i vejviseren efter valgløfterne. Hvad er det lige for ting, der nu pludselig er kommet for en dag, som ikke var til at gennemskue inden valget? Vi lever i et meget gennemsigtigt samfund, og i hvert fald statens finanser er til at få øje på – hvad er det så lige, der har forandret sig? Ja, jeg spørger bare, for jeg – og sikkert mange andre – er meget trætte af, at der intet sker. Den nye regering – som har haft en del år, hvor de kunne have øvet sig på at være regering – holder tilsyneladende en meget lav profil. Desværre er der ikke udsigt til at det nye år bringer nyt om, hvad regeringen vil. Lige om lidt har Danmark formansskabet for EU – der bliver vist rigeligt at se til, og lige om lidt begynder overenskomstforhandlingerne. Jeg har ikke den store lyst til at se statsministerens nytårstale – den vil formentlig være fuld af undskyldninger over de brudte valgløfter, og det kan jeg ikke bruge til noget.

Gaddafis fald

Bente Melbye — Sun, 06 Nov 2011 18:10:44 +0000

Der sidder man så og ser frygtelige billeder af en blodig diktators formentlig sidste minutter – lige på og hårdt i fjernsyn og andre medier. Stærk kost, selvom vi er vant til lidt af hvert fra filmens verden. Meget anderledes, når den virkelige verden sådan helt uhæmmet trænger sig på med meget voldsomme billeder. Jeg så naturligvis både billeder og mobiltelefonoptagelserne, men har egentlig ikke deltaget i det kor af stemmer, der syntes, at billederne ikke skulle have været vist. Selvfølgelig er det ikke rart at se på, og det er bestemt ikke noget vi er vant til i den vestlige verden – vi bliver høfligt advaret om grusomme billeder på tv, så vi kan nå at zappe væk eller gå. Når vi får at vide, at nogen er død, så plejer vi at tro på det, fordi vores medier ikke er underlagt en diktators luner. Men netop på grund af medier, der ikke har været uafhængige i mands – eller Gaddafis – minde, så må det vel være sådan at billederne bliver vist. Det gælder også billederne af den døde diktator, som jeg gerne havde været foruden. Men jeg forestiller mig, at hvis man har levet under et diktatur de sidste 30-40 år, med medier, der altid kun har bragt diktatoren sandhed, så må der billeder til. Den almindelige borger må ved selvsyn konstatere at diktatoren nu virkelig også er død. Bizart er det – for at sige det mildt – men sikkert virkeligt og nærværende for lokalbefolkningen i Libyen. Jeg håber de får styr på deres nation, og finder en styreform, der passer dem.

Ny regering – uhuuu er der nogen?

Bente Melbye — Wed, 19 Oct 2011 19:27:39 +0000

Hmmm, så har vi haft den nye regering i nogle uger. Der er næsten helt stille, bortset fra avisartikler om Villy Søvndals engelskkundskaber og at huset ved siden af Helle Thornings er til salg. En enkelt minister har man også set i tv eller hørt i radioen, men de store linjer er stadig dunkle. Den blå opposition – ledet af Lars Løkke Rasmussen – råber om brudte valgløfter. Samtidig hører vi i medierne, at den røde regering fører blå økonomisk politik, og den blå opposition skælder ud over brudte valgløfter. Og det er Margrethe Vestager, der bestemmer det hele – hun har fået stor indflydelse på regeringsgrundlaget og det fortsætter i regeringen. Og det er i grunden ikke så galt Men hvor er det store røde politiske projekt blevet af? Er det forsvundet bag sæderne i ministerbilerne, eller arkiveret i uoverskuelige elektroniske arkiver? Nå, måske klarer vi os bedre uden de store politiske projekter – det lykkes jo aldrig rigtigt for nogen alligevel. Men det kunne alligevel være interessant at vide, hvad den nye regering vil – og hvornår.

Ny regering – endelig

Bente Melbye — Mon, 03 Oct 2011 20:02:52 +0000

Der har været en lidt mat stemning efter den hektiske valgkamp. Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og de Radikale har haft travlt med at få styr på et fælles regeringsgrundlag. De tre partier blev fundet på et hotel på Amager, og så fik pressen travlt med at fotografere og forsøge at gætte, hvad der mon skete – og navnlig, hvornår de blev færdige. det blev de så her i weekenden, og i dag – mandag den 3. oktober 2011 – fik vi så den længe ventede nye tre-parti-regering med Danmarks første kvindelige statsminister. Sådan som jeg kan forstå regeringsgrundlaget, ser det meget ud til at de Radikale har forvaltet deres mange stemmer fornuftigt, og de trækker Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti mod midten – hvis ikke til højre. Der er mange nyskabelser, nye ministre, nye ministerier og ny politik. Det bliver spændende at følge om alle de gode intentioner kan blive indfriet. Jeg vil holde øje med hvordan det går, men i dag siger jeg bare: Så er det på med arbejdshandskerne!

Ny regering – men hvem?

Bente Melbye — Tue, 20 Sep 2011 19:50:27 +0000

Så blev valget overstået – og jo, jeg tog en beslutning og stemte personligt. Jeg har det godt med at stemme på en person, og har næsten altid gjort det – således også denne gang. Nu er Helle Thorning så blevet udpeget til kongelig undersøger, og er i fuld sving med de politiske forhandlinger på Christiansborg og andre steder. Foreløbig ser det ud til at Dansk Folkeparti er sat uden for indflydelse, og det var da også en noget mavesur Pia Kjærsgaard på partiets landsmøde i weekenden. Tja, nu har DF haft meget stor politisk indflydelse de sidste 10 år, og nu kan partiet se frem til at være i opposition – uden indflydelse. Jeg er tilfreds med den konsekvens af valget. Det spændende bliver nu om de radikale går med i en S-SF-regering, eller de “nøjes” med at være en ny regerings parlamentariske grundlag. Selvfølgelig giver det markant politisk indflydelse at få ministerposter – og dermed også indflydelse på alle de daglige beslutninger i de respektive ministerier – men måske det ville være bedre, om de radikale blev udenfor regeringen. Vi har jo set eksemplet fra DF, som ikke fik ministerposter – og de har jo haft enorm indflydelse. Måske de radikale kan gøre dem kunsten efter, tænker jeg.

En lille uge til valget

Bente Melbye — Wed, 07 Sep 2011 19:31:57 +0000

I morgen er der en uge til Folketingsvalget 2011, og valgudsendelserne intensiveres. Her til aften har jeg først set en udsendelse med et større panel af politikere på DR1 og siden Helle Thorning i den røde stol på TV2. Den første udsendelse var absolut bedre end den anden: Trine Gøtzsche styrede med kyndig hånd politikerne og emnerne, og ledte os vælgere gennem en gennemgang af de brændende platforme i vores sundhedsvæsen. Der var tydelige forskelle mellem partierne. “Dialogen” mellem Helle Thorning og de to journalister var endnu en opvisning i, at det – for visse journalister – drejer sig mere om at afbryde, i stedet for at give “offeret” lejlighed til korte svar. Og nej, jeg er absolut ikke Helle Thorning fan, men jeg hører gerne hendes mening. Jeg følger stadig mit mantra om at stemme, så Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti får mindst mulig – om nogen – indflydelse, men er ikke fuldstændig afklaret på parti endnu.

Blå stue og rød stue – valgkamp september 2011

Bente Melbye — Tue, 06 Sep 2011 20:10:34 +0000

Så udskrev statsministeren endelig det valg, alle har ventet på siden foråret. Allerede på dagen for udskrivelsen af valget blev de første mange plakater hængt op, og nu ser kandidaterne alvorligt ned på os sagesløse vælgere. Nu er vi vælgere i fokus og alle kandidaterne og deres politiske partier bejler til os. Sådan skal det være, og de fleste politikere trives meget med at være i valgkamp, for nu er de “tvunget” ud i vælgerhavet – det hav, der skal give dem stemmer. Men hvem skal jeg så stemme på? Jeg gør en ihærdig indsats for at se de forskellige valgudsendelser på de to danske kanaler: Jeg er navnlig begejstret for de udsendelser TV2 har med Lotte Mejlhede, Mogensen & Kristiansen og så et par politikere fra hver stue. Også Clement Kjersgaards “Debatten” på DR2, som netop er rullet over skærmen, var en god valgudsendelse. I min optik er det gode udsendelser, fordi politikerne får lov til at fortælle, hvad de står for – ikke for langt, og ikke for kort. Der er en god rytme, en god ordstyrer, og naturligvis veloplagte og slagfærdige politikere, der gerne vil diskutere politik og substans. Jeg har som mit politiske mantra for denne valgkamp, at jeg vil gøre næsten alt, for at være med til at begrænse Dansk Folkepartis indflydelse mest muligt. Jeg har ikke truffet nogen endelig beslutning om, hvor jeg sætter mit kryds den 15. september – men stemme: Det skal jeg!