Bentes blog

Så spiller de rød-hvide danske drenge EM i håndbold mod de kæmpestore og meget aggressive håndboldspillere på det kroatiske landshold. De danske drenge skal banke den kamp hjem, så VI går videre og kan forsvare den danske ære!

Der er et helt særligt sprog, når det gælder at beskrive sportslige begivenheder – ja, der er vel flere sprog: et sprog beskriver selve sporten med de specifikke fagtermer, der nu hørere til den enkelte sportsgren. Et andet sprog beskriver de følelser kommentatorerne selv får, og de følelser de gerne vil bibringe seerne og lytterne. De sportslige fagtermer vil jeg lade ligge – de er som de er, og hverken værre eller bedre end andre fagtermer.

Nææh, det, der igen og igen, fanger min sproglige opmærksomhed, er det svulmende, patriotiske og aggressive sprog kommentatorerne bruger.

Det begynder med de respektive nationalsange, som alle synger med på, og kommentatorerne taler om Danmark og det danske hold, der skal kæmpe Danmarks sag. Analogien mellem krigere, der sendes i krig ligger lige for, og får måske i disse tider en særlig aktualitet. Det danske hold står tæt sammen med hinanden om skuldrene – det symboliserer den mur de danske drenge er, for de står sammen mod den udvortes fjende – læs: Det andet hold – modstanderne.

Så begynder kampen, og kommentatorerne bruger udpræget negativt sprog modstanderne: Den danske angriber bliver “fældet”, men den kroatiske angriber bliver tacklet – tydeligt os og dem, godt og dårligt.

Og sådan fortsætter det: En kroatisk forsvarer sidder på hallens gulv efter at have fældet en dansk angriber og får følgende kommentar med: “Se mig – jeg kunne ikke gøre for det (dansk angriber i gulvet), jeg ligger bare her…..”. Dog, der er også tid til positive takter, når holdene spiller uafgjort inden pausen. Så får begge hold ros – de er gode og deres spil går godt.

Nå, nu må jeg altså følge med de sidste minutter i første halvleg……….