Onsdag den 4. november 2020 var der igen pressmøde om Covid-situationen. Denne gang handlede det om truslen fra den danske mink-bestand. Statsministeren lod os forstå, at det kunne gå helt galt, medmindre alle danske mink blev aflivet.

“Statens Serum Institut har observeret en meget alvorlig udvikling i corona forårsaget af mink.
Der er i dag konstateret coronasmitte på 207 minkfarme.
Og den udvikling er sket på trods af en intensiv indsats for at begrænse smitten.
Samtidig ses smitte med nye muterede typer af corona både i danske minkbesætninger og i lokalbefolkningen.
Det er altså heller ikke lykkedes at begrænse yderligere spredning til det omkringliggende samfund.”

og videre:

“Men med den mutation, der nu er konstateret, så har vi et endnu større ansvar også for resten af verden. En muteret virus risikerer at blive spredt fra Danmark til andre lande.
Og derfor skal vi tage situationen på de danske minkfarme ekstremt alvorligt.
Vi vil som regering gøre alt, hvad vi kan for at sikre, at den muterede smitte den bliver inddæmmet, og at den ikke spreder sig yderligere. Det kræver resolut handling. For det første er det nødvendigt at aflive alle mink i Danmark. Det gælder desværre også avlsdyrene.  Vurderingen fra Statens Serum Institut er klar: En fortsat minkavl under den igangværende epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge COVID-19 med vacciner…….Når alle mink skal aflives (min fremhævning) – også avlsdyr – så ved vi godt, at det kan blive meget svært for erhvervet at komme igen. Det er en uhyre vanskelig situation. “

Konsekvenserne af denne udmelding (hvor ordet skal blev brugt flere gange) var, at avlerne straks gik i gang med af aflive deres besætninger.

Vi så minkavlere græde for åben skærm over at indkomstgrundlaget var væk, vi så tidligere generationer, hvis livsværk lå i ruiner og vi så døde mink i bunker.

Resultatet er en branche, der formentlig aldrig kommer i gang igen i Danmark.

En branche, hvor de danske minkavlere og deres mink var verdenskendt for kvalitet. En branche, som udgjorde livsgrundlaget for et stort antal mennesker og deres familier. En branche, som bidrog ganske væsentlig til den danske eksport.

Siden har der så været diskussioner om det blev sagt lige på den måde, altså at alle mink skulle aflives. Nogle har sagt, at der ikke blev sagt ‘skal’, nogle har sagt, at det ikke skulle tages så bogstaveligt osv.

Men undskyld: Når landets statsminister og ‘myndighederne’ bruger ordet ‘skal’ på et pressemøde, og når der kort tid efter stiller en uniformeret betjent med et skilt, hvor der også står ‘skal’ – så er fortolkningsrummet vist stærkt begrænset.

Efterfølgende er der sket meget: En minister gik af, og statsministeren mente det alligevel ikke sådan…..og truslen fra smittede mink og evt. mutationer var vist alligevel ikke så slem – måske den slet ikke var der.

Tilbage står vi, der har iagttaget det på afstand og river os i håret, tilbage står en dansk brande og dens udøvere – minkavlerne – med et nedlagt erhverv og med næste stop omskoling.

Det er ikke i orden, og det bør få alvorlige følger for statsministeren og flere andre.