Den katolske kirke i Danmark – i stormens øje

For ca. en måned siden tog Kristeligt Dagblad fat på en afsløring af, at der også i den danske katolske kirke har fundet seksuelle overgreb sted på børn i kirkens varetægt. Den katolske biskop i Danmark – Czeslaw Kozon – blev straks derefter interviewet af forskellige tv-stationer. Han bedyrede, at de præster, der evt. havde været involverede i seksuelle overgreb på børn, forlængst var enten gået af som præster eller døde. Derfor var der – efter hans mening – ingen grund til at ribbe op i evt. sager. Desuden var der ikke nogen anmeldelser fra “ofrene” – endnu en grund iflg. Czeslaw Kozon til intet at gøre.

Not good! En storm af protester haglede ned over det biskoppelige hoved. Tydeligvis havde han ikke søgt råd hos hverken spindoktorer eller medierådgivere, så han fremturede endnu en gang: Der var ingen grund til at gøre noget, for der var jo ingen anmeldelser osv. Mere mediestorm, og så en stor artikel i Berlingske Tidende, hvor et offer stod frem (anonymt)og beskrev hvad der var sket ham, og de konsekvenser det havde haft for hans liv.

Så gik journalisterne ellers i kødet på den gode biskop, og han fik kam til sit hår. Siden fik den katolske kirke i Danmark en talsmand – Niels Engelbrecht – og endnu mere siden blev der nedsat en undersøgelsesmyndighed med indtil flere advokater. Og vi får næsten daglig nye beretninger fra ofre, der står frem og fortæller, hvad de har været udsat for. Den undrende offentlighed har også iagttaget en katolsk præst, der føler sig jaget af medierne, og derfor står frem og fortæller, at det hele er en misforståelse, og han er i hvert fald helt uskyldig.

Kan hænde han er det. Uskyldig indtil det modsatte evt. er bevist – men det kræver altså en undersøgelse, og det er gode folk nu i gang med, omsider!

Jeg spørger mig selv, hvorfor har den katolske kirke i Danmark ikke et presseberedskab? Det er jo ikke sager, der pludselige er opstået? Jo, måske i Danmark, men de sidste mange år er der verseret store og medieovervågede sager i den verdensomspændende katolske kirke. Der har således været rig lejlighed til at sætte sig ned og diskutere, hvordan man evt. skulle forholde sig, hvis der var sager i Danmark. Biskoppen har formentlig vidst noget, for han har et hemmeligt arkiv, som tilsyneladende går i arv fra biskop til biskop.

Det har ikke været nemt for den katolske biskop i Danmark at være i mediernes søgelys. Han forekommer meget uvant med at skulle forklare og forsvare sig og kirken, hvilket jeg må sige, virker en anelse amatøragtigt. Måske fordi han ikke har været ude i en valgkamp for at vinde bispeembedet? Måske fordi mange “daglige” spørgsmål i virkeligheden besvares og løses fra moderkirken i Vatikanet?

Jeg er aktiv lutheraner og økumenisk indstillet med hidtil stor respekt for bl.a. den katolske tro. Det falder mig dog i disse tider uhyre svært at bevare respekten for organisationen den katolske kirke i Danmark i disse tider, hvor hver dag bringer nye afsløringer, som kirken tilsyneladende har forsøgt at skjule.

Jeg håber, at den katolske kirke i Danmark – biskop, præster og organisationen – åbner sine hemmelige arkiver, får sandheden frem, og overgiver sagerne til rette myndighed!