Bentes borgerlige blog

Så blev valget overstået – og jo, jeg tog en beslutning og stemte personligt. Jeg har det godt med at stemme på en person, og har næsten altid gjort det – således også denne gang. Nu er Helle Thorning så blevet udpeget til kongelig undersøger, og er i fuld sving med de politiske forhandlinger på Christiansborg og andre steder. Foreløbig ser det ud til at Dansk Folkeparti er sat uden for indflydelse, og det var da også en noget mavesur Pia Kjærsgaard på partiets landsmøde i weekenden. Tja, nu har DF haft meget stor politisk indflydelse de sidste 10 år, og nu kan partiet se frem til at være i opposition – uden indflydelse. Jeg er tilfreds med den konsekvens af valget. Det spændende bliver nu om de radikale går med i en S-SF-regering, eller de “nøjes” med at være en ny regerings parlamentariske grundlag. Selvfølgelig giver det markant politisk indflydelse at få ministerposter – og dermed også indflydelse på alle de daglige beslutninger i de respektive ministerier – men måske det ville være bedre, om de radikale blev udenfor regeringen. Vi har jo set eksemplet fra DF, som ikke fik ministerposter – og de har jo haft enorm indflydelse. Måske de radikale kan gøre dem kunsten efter, tænker jeg.

I morgen er der en uge til Folketingsvalget 2011, og valgudsendelserne intensiveres. Her til aften har jeg først set en udsendelse med et større panel af politikere på DR1 og siden Helle Thorning i den røde stol på TV2. Den første udsendelse var absolut bedre end den anden: Trine Gøtzsche styrede med kyndig hånd politikerne og emnerne, og ledte os vælgere gennem en gennemgang af de brændende platforme i vores sundhedsvæsen. Der var tydelige forskelle mellem partierne. “Dialogen” mellem Helle Thorning og de to journalister var endnu en opvisning i, at det – for visse journalister – drejer sig mere om at afbryde, i stedet for at give “offeret” lejlighed til korte svar. Og nej, jeg er absolut ikke Helle Thorning fan, men jeg hører gerne hendes mening. Jeg følger stadig mit mantra om at stemme, så Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti får mindst mulig – om nogen – indflydelse, men er ikke fuldstændig afklaret på parti endnu.

Så udskrev statsministeren endelig det valg, alle har ventet på siden foråret. Allerede på dagen for udskrivelsen af valget blev de første mange plakater hængt op, og nu ser kandidaterne alvorligt ned på os sagesløse vælgere. Nu er vi vælgere i fokus og alle kandidaterne og deres politiske partier bejler til os. Sådan skal det være, og de fleste politikere trives meget med at være i valgkamp, for nu er de “tvunget” ud i vælgerhavet – det hav, der skal give dem stemmer. Men hvem skal jeg så stemme på? Jeg gør en ihærdig indsats for at se de forskellige valgudsendelser på de to danske kanaler: Jeg er navnlig begejstret for de udsendelser TV2 har med Lotte Mejlhede, Mogensen & Kristiansen og så et par politikere fra hver stue. Også Clement Kjersgaards “Debatten” på DR2, som netop er rullet over skærmen, var en god valgudsendelse. I min optik er det gode udsendelser, fordi politikerne får lov til at fortælle, hvad de står for – ikke for langt, og ikke for kort. Der er en god rytme, en god ordstyrer, og naturligvis veloplagte og slagfærdige politikere, der gerne vil diskutere politik og substans. Jeg har som mit politiske mantra for denne valgkamp, at jeg vil gøre næsten alt, for at være med til at begrænse Dansk Folkepartis indflydelse mest muligt. Jeg har ikke truffet nogen endelig beslutning om, hvor jeg sætter mit kryds den 15. september – men stemme: Det skal jeg!