Archive for februar, 2010

12 febX-Factor Revisited

Jeg skrev en blog den 30. januar, efter at have set en af udvælgelsesudsendelserne i X-Factor. Jeg følte mig helt uden for rækkevidde, og syntes, at det hele var en stor omgang selvpromovering af kedeligste slags.

Jeg havde også problemer med de medvirkendes sangtalenter – jeg kunne ikke høre, at de kunne synge.

Nu – i dag den 12. februar – er der så blevet valgt 9 deltagere ud, og de er hver især blevet trænet m.m. af de tre dommere, og deres teams. Jeg må indrømme, at de alle kan synge, og de gør det faktisk ualmindeligt godt – jeg er glad for at jeg ikke skal stemme om, hvem der skal ud og hvem, der skal videre til næste fredag.

Read more…

11 febStatsministeren

Så kom han hjem fra ferie, gjorde han – statsministeren. Det kan nok være at der har været ballade i medierne, for en statsminister kan da ikke sådan bare tage på ferie – og så uden for skolernes autorisesrede vinterferie – eller kan han? Jeg har sådan set ikke brug den store indsigt i statsministerens private forhold, ejheller har jeg behov for at kende detaljerne om hans ferieplaner. Men der er ingen tvivl om, at i hvert fald medierne er ude efter statsminsteren – krisen kradser stadig, og der sås næsten dagligt tvivl om hans lederskab og evner for samme.

Read more…

10 febNej tak til kødklister!

Der er åbenbart ingen ende på de fortrædeligheder vi danske forbrugere skal igennem med vores daglige madvarer. Senest har EU vedtaget, at det nu er lovligt at blande thrombin – kødklister – i kødrester, som så “genopstår” som bøffer e.l.

Skal vi forbrugere undgå at købe kød, der ligner bøffer eller andet skært kød,så skal vi nærlæse deklarationen og vide, hvad ordet thrombin dækker over.

Spændende bliver det også om vi så skal betale “bøf-priser” for kødrester, der ligner bøffer!

Read more…

07 febEnig med Margrethe!

Det lå faktisk ikke i kortene, men forleden dag var jeg ganske enig med Margrethe Vestager fra de Radikale. Jeg var så enig med hende, at jeg nærmest sad og jublede over hendes forstandighed.

Hvem skulle nu have troet det? Nå, men det var nyheden og den frådende politiske debat om de fædrefri møder, på en Københavnsk skole, der fik Margrethe (og mig) på banen.

Read more…

04 febFrank Jensen og borgernes tillid

Der var ingen grænser for alle de gode ting Frank Jensen vill gøre for København, hvis han blev valgt til overborgmester ved kommunalvalget i 2009. Han blev valgt, satte sig i overborgmesterstolen her ved årsskiftet, og er nu i medierne igen. Ikke for det gode, men fordi der er blevet sløset – for at sige det mildt – med fire ansættelser i hans sekretariat.

Jeg glæder mig over, at jeg ikke bor i Københavns Kommune, for Frank Jensen er i gang med at svigte den tillid borgerne har vist ham.

Tilsyneladende har der kun været netop fire ansøgere til de fire stillinger, og to af dem kommer fra hans egen socialdemokratiske kampagne.

Det er meget godt gået, at der i disse tider ikke har været flere ansøgere, og lige så godt gået, at der “tilfældigvis” var kompetente ansøgere fra egne rækker.

En meget dårlig begyndelse for de nye tider i kommunen, som Frank Jensen lovede under valgkampen. Et af hans temaer i valgkampen var “Respekt for København”.

Det synes vanskeligt at gennemskue, hvor respekten for København skal findes i denne sag med de fire ansættelser.

Nu skal man jo altid tage mediernes nyheder, og beskrivelser af aktuelle sager, med et vist gran salt, men ganske mange medier har enslydende opfattelser af denne sag. Hvor er lige respekten for borgernes retsbevidsthed blevet af, hvor er lige respekten for almindelige rutiner ved ansættelser i det offentlige blevet af, og hvor er lige Frank Jensens lederskab blevet af? Tilsyneladende er det hele blevet borte i en snedrive.

Nu kigger ombudsmanden på sagen, og det bliver spændende at følge undersøgelsen.

Godt jeg ikke bor i Københavsn Kommune og har Frank Jensen som overborgmester!