Monthly Archive for januar, 2010

I går aftes så jeg X-Factor – for første gang i denne omgang. Jeg tilhører vist ikke det segment udsendelsen retter sig til, for som tiden gik, blev jeg mere og mere negativ. Jeg så X-Factor sammen med min to døtre, som udpræget tilhører det segment, der gås efter. De kunne ikke forstå min negative holdning, og vi var slet ikke enige om kandidaternes talent – eller mangel på samme. Efterhånden som kandidaterne var på – i grupper sammensat af dommerne – blev jeg mere og mere klar over, hvad udsendelsen egentlig går ud på:

Det drejer sig om at være PÅ, og få så meget eksponering på skærmen som muligt. Om kandidaterne så har sangstemmer i X-Factor-klassen, forekommer at være mindre vigtigt. Navnlig et boy-band fik mig op på mærkerne: De synger formentlig godt hver for sig, men i mine øjne, synger de ikke godt sammen. Flere af dem sang i egen toneart, som ikke passede til ensemblets, og enkelte sanglige udbryd var tydeligt falskt falske. Sådan opfattede jeg i mit segment det.

Og så er der dommerne! Tydeligvis også en mulighed for den helt store selvpromovering og eksponering for dem. MEN! Dommerne er voksne mennesker med erhvervserfaring og kompetencer. Erfaring og kompetencer fra den branche, de skal bedømme i X-Factor. På trods af den faglige baggrund, virker det på mig, som om de slipper al faglighed og kompetencer og ikke kan forholde sig professionelt, sagligt og objektivt til kandidaterne og deres optræden.

Jeg troede, at X-Factor handlede om at få hidtil ukendte talenter på banen, og ikke om at skabe personlige følelsesmættede situationer – eller nye venner. Mit segment tager vist fejl, for dommerne er i den grad på med deres følelser helt ud over skærmen, og ind i min stue. Performer kandidaterne ikke som en given dommer havde håbet, bryder dommerne ud i gråd eller bliver meget meget skuffet – synlig i ansigt og kropssproget. Et klip fra næste uges X-Factor viste en Remee, der blev nødt til at gå en tur i en park, for at få hold på sine store følelser.

Måske handler X-Factor slet ikke om at finde kandidater, der kan synge og performe. I virkeligheden er det en soap om følelser, pakket ind i glittet X-Factor-papir……..

På trods af mit segments holdning til X-Factor, som beskrevet ovenfor, kan jeg faktisk godt finde på at se det igen. Bare lige for at se, om det fortsætter på samme måde – eller det måske ender med, at der rent faktisk er nogen, der synger en hel sang……..

Jeg bryder mig overhovedet ikke om at købe tøj! Derfor begrænser jeg det til 1-2 gange om året – sommer og vinter. Desuden sætter jeg meget stor pris på god service – ikke bare når jeg skal købe tøj, men sådan i det hele taget. Hvornår er det egentlig at man tænker på god eller dårlig service? Tja, mon ikke, det er når man møder enten meget god service eller meget dårlig service.

Jeg har  været ude for begge dele – desværre mest dårlig service. Der kan sikkert skrives meget om dårlig service, men jeg vil heller skrive om de gode oplevelser med god service. Hvis man gerne vil havde den gode og personlige service, så gælder det bl.a. om at vælge det rigtige tidspunkt til at shoppe. Kommer man midt i rush-hour, kan man næsten være sikker på manglende eller direkte dårlig service – der er simpelt hen for travlt i butikken. Næh, det gælder om at bruge f.eks. en kedelig mandag aften 45 minutter før butikken lukker. Så kan man være heldig at være den eneste kunde, og muligvis få en god og personlig service. Jeg har brugt dette lille kneb med held flere gange, og har fået netop den “omsorg” fra ekspedienten, jeg havde brug for.

Hvor er man dog tit blever efterladt i et prøverum med tøj i en forkert størrelse! Der står man så. i meget lidt tøj, mens man febrilsk forsøger at tiltrække sig ekspedientens opmærksomhed, så man kan få nye størrelser. Man stikker forsigtigt hovedet ud gennem forhænget, og forsøger at fange ekspedientens blik og opmærksomhed. Sådan går det heldigvis sjældent en mandag aften: Ekspedienten er ved at lægge tøj sammen på hylderne, såd et er klar til næste dag. Der er en kasse, der skal gøres op, men der er som regel tid til den personlige service. Den gode personlige service drejer sig for mig om en engageret ekspedient, der dels gerne vil sælge mig noget, dels også gerne vil sælge mig det “rigtige”. Det “rigtige” er for mig, tøj, der passer sammen, tøj, der passer til mig og min pengepung. Jeg vil også gerne udfordres, og få forslag om tøj eller sammensætninger, jeg ikke selv har fundet på. Den gode personlige ekspedient “ser muligheder i mig” – ikke alene salgsmuligheder, men muligheder for at jeg går tilfreds hjem.

Derfor vælger jeg at købe tøj – når det nu skal være – kort før lukketid, og hvis ekspedienten så er i moden alder, så får jeg som regel en god personlig service!