Hmmm, så kom og gik de første 100 dage for regeringen – og lidt til. Har det gjort en forskel? Ja, for medierne, der af stofnød, har kastet sig over diverse personsager og mange andre egentligt uvedkommende sager. Medierne har skrevet om Villy Søvndahls engelsk, Ove Sohns fortid osv. for der har ikke været politiske tiltag, der har været værd at skrive om. Jeg bemærker, at Margrethe Vestager tilsyneladende får en eller anden form for arbejdsro, for hun har kun været i medierne, når det handlede om politik. I modsætning til mange andre af regeringens ministre, som åbenbart ikke kan meddele politiske initiativer. Senest har dog Skatteministeren skrevet en – for en SF’er – opsigtsvækkende kronik i Berlingske, om hans påtænkte politik. Men der gik altså over de 100 dage. Det politiske billede er kedeligt, og med EU-formandsskabet de næste seks måneder, er der desværre ikke udsigt til at det bliver ændret. Surt show.
28 decDen usynlige regering
Jeg har været meget stille her på bloggen, for selvom det nu er snart tre måneder siden at vi fik en ny regering, så er der jo ikke sket særlig meget. Hvad arbejder den nye regering så med? I følge pressen og medierne, så har regeringen travlt med at svare på spørgsmål om personsager, småfnidder fra enkelte ministre og brudte valgløfte en masse - hvor er det store billede henne? Der var ingen ende på de valgløfter vi vælgere fik under valgkampen, og efter valget har regeringen haft meget travlt med at fortælle, at tingene ser helt anderledes ud, så derfor kan vi kigge i vejviseren efter valgløfterne. Hvad er det lige for ting, der nu pludselig er kommet for en dag, som ikke var til at gennemskue inden valget? Vi lever i et meget gennemsigtigt samfund, og i hvert fald statens finanser er til at få øje på – hvad er det så lige, der har forandret sig? Ja, jeg spørger bare, for jeg – og sikkert mange andre – er meget trætte af, at der intet sker. Den nye regering – som har haft en del år, hvor de kunne have øvet sig på at være regering – holder tilsyneladende en meget lav profil. Desværre er der ikke udsigt til at det nye år bringer nyt om, hvad regeringen vil. Lige om lidt har Danmark formansskabet for EU – der bliver vist rigeligt at se til, og lige om lidt begynder overenskomstforhandlingerne. Jeg har ikke den store lyst til at se statsministerens nytårstale – den vil formentlig være fuld af undskyldninger over de brudte valgløfter, og det kan jeg ikke bruge til noget.
06 novGaddafis fald
Der sidder man så og ser frygtelige billeder af en blodig diktators formentlig sidste minutter – lige på og hårdt i fjernsyn og andre medier. Stærk kost, selvom vi er vant til lidt af hvert fra filmens verden. Meget anderledes, når den virkelige verden sådan helt uhæmmet trænger sig på med meget voldsomme billeder. Jeg så naturligvis både billeder og mobiltelefonoptagelserne, men har egentlig ikke deltaget i det kor af stemmer, der syntes, at billederne ikke skulle have været vist. Selvfølgelig er det ikke rart at se på, og det er bestemt ikke noget vi er vant til i den vestlige verden – vi bliver høfligt advaret om grusomme billeder på tv, så vi kan nå at zappe væk eller gå. Når vi får at vide, at nogen er død, så plejer vi at tro på det, fordi vores medier ikke er underlagt en diktators luner. Men netop på grund af medier, der ikke har været uafhængige i mands – eller Gaddafis – minde, så må det vel være sådan at billederne bliver vist. Det gælder også billederne af den døde diktator, som jeg gerne havde været foruden. Men jeg forestiller mig, at hvis man har levet under et diktatur de sidste 30-40 år, med medier, der altid kun har bragt diktatoren sandhed, så må der billeder til. Den almindelige borger må ved selvsyn konstatere at diktatoren nu virkelig også er død. Bizart er det – for at sige det mildt – men sikkert virkeligt og nærværende for lokalbefolkningen i Libyen. Jeg håber de får styr på deres nation, og finder en styreform, der passer dem.
19 oktNy regering – uhuuu er der nogen?
Hmmm, så har vi haft den nye regering i nogle uger. Der er næsten helt stille, bortset fra avisartikler om Villy Søvndals engelskkundskaber og at huset ved siden af Helle Thornings er til salg. En enkelt minister har man også set i tv eller hørt i radioen, men de store linjer er stadig dunkle. Den blå opposition – ledet af Lars Løkke Rasmussen – råber om brudte valgløfter. Samtidig hører vi i medierne, at den røde regering fører blå økonomisk politik, og den blå opposition skælder ud over brudte valgløfter. Og det er Margrethe Vestager, der bestemmer det hele – hun har fået stor indflydelse på regeringsgrundlaget og det fortsætter i regeringen. Og det er i grunden ikke så galt 
Men hvor er det store røde politiske projekt blevet af? Er det forsvundet bag sæderne i ministerbilerne, eller arkiveret i uoverskuelige elektroniske arkiver? Nå, måske klarer vi os bedre uden de store politiske projekter – det lykkes jo aldrig rigtigt for nogen alligevel. Men det kunne alligevel være interessant at vide, hvad den nye regering vil – og hvornår.
03 oktNy regering – endelig
Der har været en lidt mat stemning efter den hektiske valgkamp. Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og de Radikale har haft travlt med at få styr på et fælles regeringsgrundlag. De tre partier blev fundet på et hotel på Amager, og så fik pressen travlt med at fotografere og forsøge at gætte, hvad der mon skete – og navnlig, hvornår de blev færdige. det blev de så her i weekenden, og i dag – mandag den 3. oktober 2011 – fik vi så den længe ventede nye tre-parti-regering med Danmarks første kvindelige statsminister. Sådan som jeg kan forstå regeringsgrundlaget, ser det meget ud til at de Radikale har forvaltet deres mange stemmer fornuftigt, og de trækker Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti mod midten – hvis ikke til højre. Der er mange nyskabelser, nye ministre, nye ministerier og ny politik. Det bliver spændende at følge om alle de gode intentioner kan blive indfriet. Jeg vil holde øje med hvordan det går, men i dag siger jeg bare: Så er det på med arbejdshandskerne!
